RF16 PART ONE

RF16 PART TWO

Så er jeg tilbage på øen igen. Gud, hvor er det dejligt at lægge i min egen seng og at kunne bruge et toilet uden lort på brættet. Nu sidder du måske og tænker “Hmmm… Hvordan kan du være hjemme allerede nu? Festivalen slutter jo først imorgen!” (eller det ville den have gjort, hvis jeg havde fået postet i fredags ups) Grunden til dette vil besvares i løbet af indlægget, I promise. Hvis i har brug for et recap, kan i læse min RF16 part one her.

Efter et langt bad og en god nattesøvn tirsdag, var det tid til at tage tilbage onsdag. Jeg fulgtes igen med min veninde Signe, tilbage til Roskilde. I vores camp skete der ikke det vildeste, så jeg besluttede mig for at hænge ud med en veninde fra min klasse Frida, som lå i en anden camp end min. Vi gik rundt i området og snakkede, kiggede lidt på butikker og vi fik gået en hel del! Derefter mødtes jeg igen med Signe hun var sammen med to af hendes venner fra hendes gymnasium. Jeg kom til at gå en kæmpe omvej hen til dem, så det tog mig omkring en halv time at komme derhen, jeg følte mig godt dum, da jeg fandt ud af, at der var en meget hurtigere vej. En af Signes venner havde arbejde på Roskilde, så han skaffede os lige et par omgange af jordbær-vodka drinks til 15kr. De smagte sindssygt godt og med lidt forfriskende i maven, gik vi over mod scenen Gloria for at høre Alex Vargas spille. I modsætning til mange af de andre scener er Gloria ikke placeret på en åben plads, det er et stort lokale. Det vil sige at der kun er plads til et vis antal, noget vi ikke vidste forinden. Vi var desværre lidt for langt bagud i køen, så vi måtte høre en del af koncerten fra baglokalet, indtil vi blev smidt ud. Det var lidt af en skuffelse, man forventer jo at kunne se de koncerter man vil, når man har givet 2000kr for billetten, men skidt være med det. Vi var godt sultne på dette tidspunkt, så vi købte varmt vand i Kvickly til en femmer, (super smart!) og spiste kopnudler. Godt smadrede efter en lang dag lagde vi os tilbage i teltet og ladede op til Wiz Khalifa. Min tå gjorde på dette tidspunkt så ondt, fordi jeg har betændelse i den, det at gå hele vejen over til Arena hvor Wiz spillede blev altså lidt af et projekt, men da vi endelig ankom og lyttede til de store fest hits var humøret højt. Efter koncerten gik vi godt brugte i seng.

IMG_5865

Torsdag blev en dag brugt primært i campen for mig. Jeg besluttede mig for at hvile min tå, da jeg nærmest ikke kunne gå. Signe og en anden fra min camp Miranda tog til Elle King koncert kl 12:15, det var en succes, de synes koncerten var vildt fed. Aftenen ankom og Macklemore & Ryan Lewis koncerten kom tættere og tættere på. Da jeg var yngre (omkring 14-15 år), var jeg virkelig stor fan af dem, jeg lyttede til deres album The Heist på repeat. I løbet af årene, mistede jeg dog lidt interessen og fik ikke lyttet til deres nye album inden koncerten. Jeg glædede mig alligevel stadig til at synge med på alle de gamle hits. Det var en virkelig fed koncert, vi stod næsten helt bagerst, men lyden på Orange er fantastisk, så det var overhovedet ikke noget problem.

IMG_6797

En lidt kedelig slutning fik jeg dog på mit RF16, da jeg blev hentet af min far fredag kl 12. Jeg besluttede at tage hjem pga. smerten i min tå, da det virkelig ikke var fedt bare at lægge i teltet næsten hele dagen torsdag. Min beslutning resulterede desværre i at jeg missede mine elskede Scarlett Pleasure, men jeg vidste også godt, at jeg ikke ville have nydt koncerten fuldt ud.

IMG_3983

Jeg ankom godt og vel hjemme, og jeg ligger nu i min bløde seng under min vare dyne igen.

Jeg håber at i har en nice dag

xx, Sofie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RF16 PART ONE