RF16 PART ONE

Fredag den 24. juni blev min Roskilde Festival-mødom taget, da jeg og tre af mine venner med højt humør drog mød Roskilde til East-entreen. Der var lovet skybrud, men vi havde øl, campingstole og presenninger, mere har man ikke brug for. Tiden i køen blev for mit vedkomne brugt på en ubehagelig søvn på jorden (og en presenning), imens de andre vovede sig ud i regnvejret – kun lidt berusede og brugte natten på diverse drukspil. Det blev lørdag morgen, og vi kunne se enden af ventetiden. Vi havde aftalt, hvem der skulle være løbere (dem som spurter ind på pladsen med telte under armen og spærre pladsen) og slæbere (dem som er efterladt med alt baggagen, som skal fra A til B på en eller anden måde). Stemningen i køen var virkelig høj og god, ingen sure miner, trods vejret. Som klokken sneg sig tættere på 16:00, åbningstiden, begyndte vi så småt at pakke lidt sammen, og løberne stillede sig klar ved hegnet.

Det var en kamp at få slæbt alle tingene. Vi havde en aftale om, at vi ville prøve at få plads i sektion G, som er lige ved siden af Dream City, hvilket er et sted, hvor folk må komme tidligere og bogstavlig talt bygge deres egen camp. Tingene gik ikke helt som planlagt, og vi endte med at få plads i H, hvilket er præcis efter Dream City stopper, det vil sige, at vi altså blev nødt til at lytte til dakke-musik hele natten, lidt irriterende, men i det mindste var vi tæt på nærmest alt.

Jeg skulle oprindelig sove i et firemandstelt med to kabiner sammen med tre mennesker fra min klasse, et kærestepar og en pige. Der opstod dog et andet problem, da vi på en eller anden måde mistede en del af teltet. Vi ved ikke om det blev stjålet eller om nogen kom til at tage det ved en fejl, men væk var det. Det var lidt grænseoverskridende at stå som Roskildejomfru uden et telt, imens der var rift om de resterende pladser på området. Heldigvis kunne man købe firemandstelte i en butik 20 meter væk, så det fik vi gjort. Teltet var dog uden to kabiner, hvilket kæresteparret blev meget skuffede over, men seriøst hvis man ikke kan holde den i buksen i en uge, så er der et problem.

På grund af alt rodet med teltene og en mindre god stemning hos nogle, valgte jeg at sove i min kærestes telt i sektion P, det var virkelig dejligt at sove lidt separeret fra dakken og selvfølgelig sammen med ham. Søndag forløb meget hurtig, vi skulle have ombyttet vores papirarmbånd til stofarmbånd som tog et stykke tid, derefter skulle vi finde vand, for vi var ved at dø. Efter vandjagten, tog jeg tilbage til min camp og resten af dagen blev brugt på diverse aktiviteter som kortspil, spisning og en masse hyggesnak med en øl ved hånden. Da klokken var omkring 20 lagde jeg mig ind i teltet med intentionen at få slappet lidt af og måske læse min bog. Dette blev en realitet og mere til, da jeg vågnede klokken to om natten med en kæmpe tissetrang. Jeg måtte ud blandt de stangstive dakke dak mennesker, bane mig vej til toiletterne og i komplet mørke få lettet min trang. Tilbage i mit telt måtte jeg nu prøve at sove med en bas pumpene i jorden. Efter ca. 10 min. hørte jeg lyden af teltet blive lynet op, men alle beboerne lå allerede derinde. Jeg for derfor op og greb fat i den hånd, der strakte sig ind i teltet og så råbte jeg op ”Hvad laver du?!” Det var en meget forvirret, fuld ung mand, som vist troede at det var hans telt, om det var rigtigt ved jeg ikke, man har jo hørt historier om folk som åbner andres telte om natten og stjæler det de kan få fat i.

Det blev mandag morgen, tiden gik med lidt af hvert, men jeg ventede egentlig bare på højdepunktet – Phlake, Phlake, Phlake. Et af mine absolut yndlingsbands spillede kl 23 på scenen kaldet Rising. Desværre, fandt jeg og mange mange andre ud af, at scenen og arealet omkring var alt for småt til så mange mennesker. Jeg stod sammen med tre veninder, og vi blev skubbet og mast. Vi var lige ved at vælte flere gange. Man kunne ikke nyde musikken, og det ødelagde fuldstændig koncerten, som jeg havde ventet længe på. En stor skuffelse. På grund af dette, gik vi et godt stykke før koncerten var færdig over mod trapperne, som er den eneste måde at komme tilbage til vores camp. Et nyt problem opstod her, da al trafik på broen var lukket, folk kunne ikke komme ud, men det virkede som om, at flere og flere kom ind. Vi stod og ventede i omkring en halv time og kom endelig ud i god behold. Næste gang Roskilde, så sæt Phlake på en større scene… Efter den store skuffelse lagde jeg mig ind for at sove.

Tirsdag ankom med dejlig morgensol. Der var ikke nogle bands jeg havde lyst til at se denne dag. Det eneste der egentlig fangede min interesse var Edward Snowden, som skulle Skype live fra Rising kl 16. Min veninde og jeg besluttede os dog for at tage hjem for dagen og komme tilbage onsdag. Hende, fordi hun havde brug for søvn og var blevet lidt irriteret over alle de småting, der er ved at være på festival. Jeg, for at tage et langt varmt bad og lægge under min varme dyne på min bløde seng.

Dette var part uno af min Roskilde debut oplevelse. Jeg skriver dette tirsdag, så nu må vi se, hvad der sker de resterende dage. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se Macklemore & Ryan Lewis, Odesza, Scarlett Pleasure og så, bare for sjov, Wiz Khalifa.

Jeg håber, at de der er så heldige at have sommerferie nyder den, og at i har en nice dag.

xx, Sofie