Hej kære menneske

Velkommen til mit kreative outlet som jeg bruger til at komme ud med alle mine indebrændte tanker.

Lidt om mig:

Mit navn er Sofie, jeg er født og opvokset i København på den smukke ø Amager, og jeg absolut elsker at være københavner. Jeg kom ud af min mors mave den 30. juli 1998, hvilket gør mig 17 år gammel (næsten 18 yay). Til dagligt går jeg på gymnasiet, og jeg skal i gang med mit sidste år til august. Min hverdag efter skole fyldes ofte med fitness, arbejde eller lektier og mine weekender har jeg tidligere brugt på at dovne den af, jeg håber dog at denne blog vil motivere mig til at komme ud og opleve min elskede by.

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil med mit liv. Disse tanker fylder meget, derfor er denne blog oprettet til at dæmpe tankerne og måske endda finde et svar på dem.

Jeg håber at du har en nice dag, og at du finder inspiration i mine tankestreger

xx, Sofie