Da jeg var yngre var orange lidt af en ulækker farve. Jeg kan ikke huske nogen, som havde den som yndlingsfarve den i børnehaven undtagen Julie. Julie kunne godt lide at skille sig ud. Det var ærgerligt, at jeg havde den holdning, for som min mor siger, er orange en dejlig farve. I dette indlæg, havde jeg egentlig tænkt mig at fokusere mest på den der pang orange, men da jeg kom ind på ASOS og fandt alle mulige forskellige nuancer af farven, blev jeg bare mere forelsket. Det passer stadig, når de siger, orange er den nye sort.
Jeg håber at i finder inspiration i dette indlæg, og at i har en nice dag.
Så er jeg tilbage på øen igen. Gud, hvor er det dejligt at lægge i min egen seng og at kunne bruge et toilet uden lort på brættet. Nu sidder du måske og tænker “Hmmm… Hvordan kan du være hjemme allerede nu? Festivalen slutter jo først imorgen!” (eller det ville den have gjort, hvis jeg havde fået postet i fredags ups) Grunden til dette vil besvares i løbet af indlægget, I promise. Hvis i har brug for et recap, kan i læse min RF16 part one her.
Efter et langt bad og en god nattesøvn tirsdag, var det tid til at tage tilbage onsdag. Jeg fulgtes igen med min veninde Signe, tilbage til Roskilde. I vores camp skete der ikke det vildeste, så jeg besluttede mig for at hænge ud med en veninde fra min klasse Frida, som lå i en anden camp end min. Vi gik rundt i området og snakkede, kiggede lidt på butikker og vi fik gået en hel del! Derefter mødtes jeg igen med Signe hun var sammen med to af hendes venner fra hendes gymnasium. Jeg kom til at gå en kæmpe omvej hen til dem, så det tog mig omkring en halv time at komme derhen, jeg følte mig godt dum, da jeg fandt ud af, at der var en meget hurtigere vej. En af Signes venner havde arbejde på Roskilde, så han skaffede os lige et par omgange af jordbær-vodka drinks til 15kr. De smagte sindssygt godt og med lidt forfriskende i maven, gik vi over mod scenen Gloria for at høre Alex Vargas spille. I modsætning til mange af de andre scener er Gloria ikke placeret på en åben plads, det er et stort lokale. Det vil sige at der kun er plads til et vis antal, noget vi ikke vidste forinden. Vi var desværre lidt for langt bagud i køen, så vi måtte høre en del af koncerten fra baglokalet, indtil vi blev smidt ud. Det var lidt af en skuffelse, man forventer jo at kunne se de koncerter man vil, når man har givet 2000kr for billetten, men skidt være med det. Vi var godt sultne på dette tidspunkt, så vi købte varmt vand i Kvickly til en femmer, (super smart!) og spiste kopnudler. Godt smadrede efter en lang dag lagde vi os tilbage i teltet og ladede op til Wiz Khalifa. Min tå gjorde på dette tidspunkt så ondt, fordi jeg har betændelse i den, det at gå hele vejen over til Arena hvor Wiz spillede blev altså lidt af et projekt, men da vi endelig ankom og lyttede til de store fest hits var humøret højt. Efter koncerten gik vi godt brugte i seng.
Torsdag blev en dag brugt primært i campen for mig. Jeg besluttede mig for at hvile min tå, da jeg nærmest ikke kunne gå. Signe og en anden fra min camp Miranda tog til Elle King koncert kl 12:15, det var en succes, de synes koncerten var vildt fed. Aftenen ankom og Macklemore & Ryan Lewis koncerten kom tættere og tættere på. Da jeg var yngre (omkring 14-15 år), var jeg virkelig stor fan af dem, jeg lyttede til deres album The Heist på repeat. I løbet af årene, mistede jeg dog lidt interessen og fik ikke lyttet til deres nye album inden koncerten. Jeg glædede mig alligevel stadig til at synge med på alle de gamle hits. Det var en virkelig fed koncert, vi stod næsten helt bagerst, men lyden på Orange er fantastisk, så det var overhovedet ikke noget problem.
En lidt kedelig slutning fik jeg dog på mit RF16, da jeg blev hentet af min far fredag kl 12. Jeg besluttede at tage hjem pga. smerten i min tå, da det virkelig ikke var fedt bare at lægge i teltet næsten hele dagen torsdag. Min beslutning resulterede desværre i at jeg missede mine elskede Scarlett Pleasure, men jeg vidste også godt, at jeg ikke ville have nydt koncerten fuldt ud.
Jeg ankom godt og vel hjemme, og jeg ligger nu i min bløde seng under min vare dyne igen.
Fredag den 24. juni blev min Roskilde Festival-mødom taget, da jeg og tre af mine venner med højt humør drog mød Roskilde til East-entreen. Der var lovet skybrud, men vi havde øl, campingstole og presenninger, mere har man ikke brug for. Tiden i køen blev for mit vedkomne brugt på en ubehagelig søvn på jorden (og en presenning), imens de andre vovede sig ud i regnvejret – kun lidt berusede og brugte natten på diverse drukspil. Det blev lørdag morgen, og vi kunne se enden af ventetiden. Vi havde aftalt, hvem der skulle være løbere (dem som spurter ind på pladsen med telte under armen og spærre pladsen) og slæbere (dem som er efterladt med alt baggagen, som skal fra A til B på en eller anden måde). Stemningen i køen var virkelig høj og god, ingen sure miner, trods vejret. Som klokken sneg sig tættere på 16:00, åbningstiden, begyndte vi så småt at pakke lidt sammen, og løberne stillede sig klar ved hegnet.
Det var en kamp at få slæbt alle tingene. Vi havde en aftale om, at vi ville prøve at få plads i sektion G, som er lige ved siden af Dream City, hvilket er et sted, hvor folk må komme tidligere og bogstavlig talt bygge deres egen camp. Tingene gik ikke helt som planlagt, og vi endte med at få plads i H, hvilket er præcis efter Dream City stopper, det vil sige, at vi altså blev nødt til at lytte til dakke-musik hele natten, lidt irriterende, men i det mindste var vi tæt på nærmest alt.
Jeg skulle oprindelig sove i et firemandstelt med to kabiner sammen med tre mennesker fra min klasse, et kærestepar og en pige. Der opstod dog et andet problem, da vi på en eller anden måde mistede en del af teltet. Vi ved ikke om det blev stjålet eller om nogen kom til at tage det ved en fejl, men væk var det. Det var lidt grænseoverskridende at stå som Roskildejomfru uden et telt, imens der var rift om de resterende pladser på området. Heldigvis kunne man købe firemandstelte i en butik 20 meter væk, så det fik vi gjort. Teltet var dog uden to kabiner, hvilket kæresteparret blev meget skuffede over, men seriøst hvis man ikke kan holde den i buksen i en uge, så er der et problem.
På grund af alt rodet med teltene og en mindre god stemning hos nogle, valgte jeg at sove i min kærestes telt i sektion P, det var virkelig dejligt at sove lidt separeret fra dakken og selvfølgelig sammen med ham. Søndag forløb meget hurtig, vi skulle have ombyttet vores papirarmbånd til stofarmbånd som tog et stykke tid, derefter skulle vi finde vand, for vi var ved at dø. Efter vandjagten, tog jeg tilbage til min camp og resten af dagen blev brugt på diverse aktiviteter som kortspil, spisning og en masse hyggesnak med en øl ved hånden. Da klokken var omkring 20 lagde jeg mig ind i teltet med intentionen at få slappet lidt af og måske læse min bog. Dette blev en realitet og mere til, da jeg vågnede klokken to om natten med en kæmpe tissetrang. Jeg måtte ud blandt de stangstive dakke dak mennesker, bane mig vej til toiletterne og i komplet mørke få lettet min trang. Tilbage i mit telt måtte jeg nu prøve at sove med en bas pumpene i jorden. Efter ca. 10 min. hørte jeg lyden af teltet blive lynet op, men alle beboerne lå allerede derinde. Jeg for derfor op og greb fat i den hånd, der strakte sig ind i teltet og så råbte jeg op ”Hvad laver du?!” Det var en meget forvirret, fuld ung mand, som vist troede at det var hans telt, om det var rigtigt ved jeg ikke, man har jo hørt historier om folk som åbner andres telte om natten og stjæler det de kan få fat i.
Det blev mandag morgen, tiden gik med lidt af hvert, men jeg ventede egentlig bare på højdepunktet – Phlake, Phlake, Phlake. Et af mine absolut yndlingsbands spillede kl 23 på scenen kaldet Rising. Desværre, fandt jeg og mange mange andre ud af, at scenen og arealet omkring var alt for småt til så mange mennesker. Jeg stod sammen med tre veninder, og vi blev skubbet og mast. Vi var lige ved at vælte flere gange. Man kunne ikke nyde musikken, og det ødelagde fuldstændig koncerten, som jeg havde ventet længe på. En stor skuffelse. På grund af dette, gik vi et godt stykke før koncerten var færdig over mod trapperne, som er den eneste måde at komme tilbage til vores camp. Et nyt problem opstod her, da al trafik på broen var lukket, folk kunne ikke komme ud, men det virkede som om, at flere og flere kom ind. Vi stod og ventede i omkring en halv time og kom endelig ud i god behold. Næste gang Roskilde, så sæt Phlake på en større scene… Efter den store skuffelse lagde jeg mig ind for at sove.
Tirsdag ankom med dejlig morgensol. Der var ikke nogle bands jeg havde lyst til at se denne dag. Det eneste der egentlig fangede min interesse var Edward Snowden, som skulle Skype live fra Rising kl 16. Min veninde og jeg besluttede os dog for at tage hjem for dagen og komme tilbage onsdag. Hende, fordi hun havde brug for søvn og var blevet lidt irriteret over alle de småting, der er ved at være på festival. Jeg, for at tage et langt varmt bad og lægge under min varme dyne på min bløde seng.
Dette var part uno af min Roskilde debut oplevelse. Jeg skriver dette tirsdag, så nu må vi se, hvad der sker de resterende dage. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se Macklemore & Ryan Lewis, Odesza, Scarlett Pleasure og så, bare for sjov, Wiz Khalifa.
Jeg håber, at de der er så heldige at have sommerferie nyder den, og at i har en nice dag.
Tiden er kommet til at sætte huen på hovedet og nyde friheden. Jeg har selv et år tilbage, men jeg kunne ikke glæde mig mere til at få mit diplom, min hue og selvfølgelig finde det perfekte hvide outfit til den store dag.
Jeg har her fundet 4 outfits til en god pris, som jeg selv synes er super søde. Jeg elsker især nr. 3 og 4!
“narcissisme; selvoptagethed, selvfølelse eller kærlighed til sig selv. Narcissisme er et centralt og meget omdiskuteret psykologisk begreb med skiftende betydninger op gennem historien.”
Et dansk koncept jeg aldrig helt har fattet er Janteloven. Jantelovens første af 10 bud lyder “Du skal ikke tro at du er noget” Hvad mener du med at jeg ikke er noget? Hvordan er jeg ikke noget? Jeg troede jeg var et menneske med en unik personlig, vi er, som man jo siger, alle forskellige. Min personlighed er måske ikke noget specielt, jeg er ligesom alle de andre ukendte ansigter, med ukendte ønsker og ukendte drømme. Jeg er ligegyldig i det endeløse hav af mennesker. Når man hører denne sætningen fra en meget ung alder, tænker man ikke abstrakt. Man tænker ikke “Hmm… De mener nok at man ikke skal tro at man er bedre end andre, at man ikke skal tro at ens egen mening altid er den rigtige mening” Nej, sådan tænkte jeg i hvert fald ikke.
Mit problem er ikke at Janteloven findes, for den har jo en god besked. Vi er alle lige. Mit problem er, at det er blevet forkert at synes, at man selv – individuelt – er god til noget. Jeg har de seneste to år brudt dette. Jeg har sagt, at jeg ikke bliver nervøs til en bestemt eksamen, fordi jeg er god til det fag. Jeg har sagt, at jeg er god til idræt og til at spille computerspil, for det er jeg bare. Disse bemærkninger er ikke gået ubemærket hen, og jeg har da fået flere kommentarer. Ordene selvglad og selvoptaget er blevet brugt før, og ved du hvad, de får mig til at føles ad helvedes til. Hvornår blev det forkert at vide, hvad man er god til? Jeg mener, vi ved alle hvad vi er dårlige til. Jeg er dårlig til at gøre rent, jeg er dårlig til ikke at binge-watche 100-episoder af Modern Family i træk på Netflix, Jeg er dårlig til at hjælpe mine forældre i huset, jeg er dårlig til at planlægge mine opgaver, jeg er dårlig til at huske navne, og der er tusindvis af flere ting, jeg er dårlig til. Hvis jeg må erkende alt det jeg er dårlig til, hvorfor må jeg så ikke erkende alt det jeg er god til?
Jeg vil ikke begrænses af andres meninger om, hvad man skal eller må tænke om sig selv. Jeg elsker mig selv, og det vil jeg blive ved med til jeg dør. Jeg er en stolt narcissist, som ikke mener at jeg er bedre end andre, jeg har bare en kærlighed til mig selv.
